Hvad er asbest, og hvordan ser det ud?

Hvad er asbest?

Asbest er fællesnavnet for en gruppe naturligt forekommende silikatmineraler, der kan spaltes i meget tynde, stærke fibre. De mest almindelige typer er hvid asbest (chrysotil), brun asbest (amosit) og blå asbest (krokidolit). Fibrene tåler varme, syre og slid, de leder hverken varme eller strøm, og de kan blandes i cement, lim, maling og isolering uden at ødelægge materialet.

Det var derfor, asbest blev brugt i så mange byggematerialer fra begyndelsen af 1900-tallet: Det var billigt, holdbart og brandhæmmende. I Danmark var asbestholdige materialer almindelige gennem store dele af 1900-tallet og frem til omkring 1990, og de sidder stadig i mange af de boliger, der blev bygget eller renoveret i den periode.

Hvorfor er asbest farligt?

Faren ligger i fibrene. Når asbestholdigt materiale knækkes, bores, slibes eller smuldrer, frigives fibre så fine, at de svæver i luften og kan indåndes. De er for små til at blive hostet op igen og sætter sig i lungevævet, hvor kroppen ikke kan nedbryde dem.

Indånding af asbestfibre kan give asbestose (arvæv i lungerne), lungekræft og mesoteliom, en kræftform i lungehinden, som næsten kun ses efter asbest. Sygdommene udvikler sig langsomt og viser sig typisk først årtier efter, at man har været udsat for fibrene. Derfor handler reglerne først og fremmest om at undgå støv. Risikoen opstår, når materialet bliver beskadiget eller bearbejdet.

Derfor kan et intakt materiale godt blive siddende eller blive indkapslet. Er materialet beskadiget, eller skal det bores, skæres eller tages ned, skal det håndteres som asbestarbejde med de metoder og det beskyttelsesudstyr, reglerne kræver.

Hvornår blev asbest forbudt i Danmark?

Hovedforbuddet mod asbest kom i 1972, men med dispensationer, så nogle materialer blev brugt frem til omkring 1990:

• 1972: Forbud mod stort set al anvendelse af asbest, herunder til isolering. Forbuddet kom med dispensationer, især til asbestcement.
• 1986: De sidste dispensationer til indendørs anvendelse ophørte.
• 1988: Produktionen af asbestholdige eternitplader i Danmark stoppede.
• 1990: De sidste dispensationer til udendørs anvendelse ophørte. Restlagre af asbestholdige tagplader blev lagt frem til omkring 1990.

Tommelfingerreglen er derfor, at et hus, der er bygget eller renoveret før 1990, kan indeholde asbest. Er det bygget senere, er sandsynligheden lille, men ikke nul, for gamle byggematerialer blev brugt op, og udenlandske produkter fulgte andre tidslinjer.

Hvor gemmer asbest sig i huset? Efter byggeår

Asbest blev brugt i mange forskellige materialer, som blev udfaset på forskellige tidspunkter. Husets byggeår, eller året for den seneste renovering, fortæller dig derfor, hvilke materialer du skal regne med. Perioderne her stammer fra Statens Byggeforskningsinstituts anvisning om asbest, som Arbejdstilsynet gengiver:

Tabellen er ikke udtømmende. Asbest sad også i ventilationskanaler, elpaneler, pakninger, brandsikring og facadeplader. Er dit hus fra før 1990, så få de materialer, du har mistanke til, undersøgt, før du renoverer.

Tjekliste: 13 steder asbest kan sidde

Gå huset igennem fra tag til kælder med listen her. Den viser, hvor asbest typisk blev brugt, ikke om der er asbest i dit hus. Det kan kun en prøve vise.

• Tagplader: bølgeplader og eternitskifer af asbestcement, lagt før omkring 1990. Pladenummeret giver et fingerpeg, men kun en prøve giver svaret.
• Udhæng og stern: plane eternitplader under udhænget og på sternbrættet, tit malet, så de ligner træ.
• Facadeplader og sålbænke: plane fibercementplader på gavle og facader, og sålbænke af eternit under vinduerne.
• Loftplader: bløde, lyse plader med huller eller mønster fra 1954 til 1980, og hårde Internit-plader fra 1956 til 1979.
• Vægplader og beklædning: hårde fibercementplader bag radiatorer, i bryggers, i garager og skure.
• Fliseklæb: grå eller sort klæb under fliser i badeværelse og køkken fra 1960'erne og 70'erne, frem til omkring 1980.
• Gulve: vinylfliser, vinylbaner og den sorte bitumenlim under dem, fra 1930 til 1980.
• Spartel-, fuge- og pudsmasse: spartlede lofter og vægge, fuger omkring vinduer og asbestpuds, frem til omkring 1980.
• Rørisolering: kiselgur, asbestpap og gaze om varmerør, især i huse fra før 1972 og i mindre omfang frem til omkring 1980.
• Kedler og fyr: isolering, pakninger og snore i gamle kedler, fyr og brændeovne.
• Ventilationskanaler og aftræk: rør og kanaler af asbestcement til ventilation og aftræk.
• Eltavler og brandsikring: bagplader i gamle eltavler og brandsikring omkring skorstene og gennemføringer.
• Skure, carporte og udhuse: bølgeplader på de små bygninger, som tit bliver glemt, når huset er tjekket.

Sætter du kryds ved et eller flere punkter i et hus fra før 1990, så lad være med at pille ved det, og få taget en prøve af netop det materiale.

Hvordan ser asbest ud?

Du kan ikke se asbest med det blotte øje. Asbestfibrene er blandet i cement, lim eller puds, og materialet ser ud som materialet uden asbest. En eternitplade med asbest og en uden er ens for øjet. Fliseklæb med asbest har samme farve som fliseklæb uden. Der findes ingen farve, lugt eller overflade, du kan kende asbest på, og heller ikke på et billede.

For danske bølgeplader af eternit er der ét fingerpeg, du kan bruge: nummeret, der er præget i pladen. Har pladen et nummer på 8 cifre, der begynder med 4 eller 5, et nummer med bogstaver (fx NT) eller et nummer, der starter med et lille husgavl-symbol, tyder det på en plade uden asbest. Har den et nummer på 5–7 cifre uden bogstaver, typisk begyndende med 0, 1, 3, 5, 6, 7, 8 eller 9, tyder det på en plade med asbest. Udenlandske plader kan ikke bestemmes ud fra nummeret.

Nummeret er et fingerpeg, ikke et svar. Det kan være skjult under mos, pladerne kan være lagt af restlagre fra flere produktioner, og det siger intet om taget under pladerne. Kun en prøve af materialet, analyseret på et laboratorium, giver et svar. Det gælder tagplader, og det gælder alt andet.

Du kan derimod godt se de materialer, asbesten typisk sad i: grå bølgeplader med et præget nummer og en ru, fibret brudkant; hvid eller grå rørisolering pakket ind i lærred eller gips omkring varmerør; sort eller grå klæb under gamle fliser; bløde, lyse loftplader med huller eller mønster. Genkender du et af dem i et hus fra før 1990, er det ikke et svar. Det er en grund til at få taget en prøve.

Hvad gør du, hvis du har mistanke om asbest?

Arbejdstilsynets regel er, at arbejdet skal behandles som asbestarbejde, hvis der er den mindste grund til mistanke, indtil en prøve har vist andet. For dig betyder det tre ting:

• Lad materialet være. Bor, slib, knæk eller skrab ikke i det, og lad være med at feje eller støvsuge støv fra det op med en almindelig støvsuger.
• Få taget en prøve. Ved en asbestundersøgelse sørger vi for en prøve og en analyse af hvert materiale, du er i tvivl om, og du får svaret på skrift.
• Planlæg ud fra svaret. Intakt asbest kan blive siddende eller indkapsles. Beskadiget asbest skal indkapsles eller fjernes, og asbest, der står i vejen for en renovering, skal fjernes. Nedrivning kræver autorisation, bortset fra små, kortvarige opgaver.

Skal du købe et hus fra før 1990, så få prøverne taget, før du skriver under. Så ved du, hvad du køber, og kan tage en eventuel sanering med i prisforhandlingen.