Hvad er asbest?
Asbest er fællesnavnet for en gruppe naturligt forekommende silikatmineraler, der kan spaltes i meget tynde, stærke fibre. De mest brugte typer er hvid asbest (chrysotil), brun asbest (amosit) og blå asbest (krokidolit). Fibrene tåler varme, syre og slid, de leder hverken varme eller strøm, og de kan blandes i cement, lim, maling og isolering uden at ødelægge materialet.
Det var derfor, asbest blev brugt i så mange byggematerialer fra begyndelsen af 1900-tallet: Det var billigt, holdbart og brandhæmmende. Asbestholdige materialer var i Danmark almindelige i boliger opført eller renoveret i perioden 1900 til 1990, og det er stadig i de boliger, du finder dem i dag.
Hvorfor er asbest farligt?
Faren ligger i fibrene. Når asbestholdigt materiale knækkes, bores, slibes eller smuldrer, frigives fibre så fine, at de svæver i luften og kan indåndes. De er for små til at blive hostet op igen og sætter sig i lungevævet, hvor kroppen ikke kan nedbryde dem.
Indånding af asbestfibre kan give asbestose (en arvævsdannelse i lungerne), lungekræft og mesoteliom, en kræftform i lungehinden, som næsten kun ses efter asbest. Sygdommene udvikler sig langsomt og viser sig typisk først årtier efter, at man blev udsat for fibrene. Det er derfor, reglerne handler om at undgå støv, ikke om at undgå materialet i sig selv: Et intakt asbesttag eller en intakt loftplade afgiver ikke fibre af sig selv.
Et intakt materiale kan derfor godt blive siddende eller indkapsles. Er materialet beskadiget, eller skal det bores, skæres eller tages ned, skal det håndteres som asbestarbejde med de metoder og det beskyttelsesudstyr, reglerne kræver.
Hvornår blev asbest forbudt i Danmark?
Forbuddet kom i flere trin, og det er derfor, byggeåret ikke giver et enkelt svar:
- 1972: Forbud mod stort set al anvendelse af asbest, herunder til isolering. Forbuddet kom med dispensationer, især til asbestcement.
- 1986: De sidste dispensationer til indendørs anvendelse ophørte.
- 1988: Produktionen af asbestholdige eternitplader i Danmark stoppede.
- 1990: De sidste dispensationer til udendørs anvendelse ophørte. Restlagre af asbestholdige tagplader blev lagt frem til omkring 1990.
Den praktiske tommelfingerregel er derfor: Er huset opført eller renoveret før 1990, kan det indeholde asbest. Er det bygget efter, er sandsynligheden lille, men ikke nul, for byggematerialer blev brugt op, og udenlandske produkter fulgte andre tidslinjer.
Hvor gemmer asbest sig i huset? Efter byggeår
Asbest blev brugt i vidt forskellige materialer, og de blev udfaset på forskellige tidspunkter. Derfor fortæller husets byggeår, eller året for den seneste renovering, hvilke materialer du skal regne med. Perioderne her stammer fra Statens Byggeforskningsinstituts anvisning om asbest, som Arbejdstilsynet gengiver:
| Byggeår | Typiske materialer | Hvor i huset |
|---|---|---|
| Før 1972 | Alle typer blev typisk brugt: eternittag, bløde loftplader, vinyl og gulvlim, fliseklæb, spartel og puds – og rørisolering af kiselgur og asbestpap, som blev brugt frem til forbuddet mod asbest til isolering i 1972. | Kælder og fyrrum (rør og kedler), lofter, badeværelse og køkken, tag |
| 1972–1980 | Isolering var forbudt, men fliseklæb, gulvlim og vinyl , spartel- og fugemasse, puds og loftplader blev typisk brugt med asbest frem til omkring 1980. Eternittag med asbest blev stadig lagt. | Badeværelse og køkken, lofter og vægge, tag |
| 1980–1986 | De sidste dispensationer til indendørs brug løb til 1986. Eternitskifer med asbest blev produceret frem til 1986, og bølgeplader af asbestcement blev stadig lagt. | Tag og facade; enkelte indendørs materialer kan stadig forekomme |
| 1986–1990 | Indendørs var asbest udfaset. Asbestholdige bølgeplader blev produceret frem til 1988 og lagt af restlagre frem til omkring 1990; det gælder også facadeplader og sålbænke af eternit. | Tag, facade, sålbænke |
| Efter 1990 | Sandsynligheden er lille, men ikke nul: restlagre blev brugt op, og udenlandske produkter fulgte andre tidslinjer. Kun en prøve giver et svar. | Sjældent, typisk kun ved genbrugte eller importerede materialer |
Tabellen er ikke udtømmende. Asbest sad også i ventilationskanaler, elpaneler, pakninger, brandsikring og facadeplader. Er dit hus fra før 1990, er det mere sikkert at spørge, hvor asbest ikke er, end hvor det er.
Tjekliste: 13 steder asbest kan sidde
Gå huset igennem fra tag til kælder med listen her. Den siger, hvor asbest typisk blev brugt, ikke om der er asbest i dit hus; det viser kun en prøve.
- Tagplader: bølgeplader og eternitskifer af asbestcement, lagt før omkring 1990. Pladenummeret er et hint, prøven er svaret.
- Udhæng og stern: plane eternitplader under udhænget og på sternbrættet, tit malet, så de ligner træ.
- Facadeplader og sålbænke: plane fibercementplader på gavle og facader, og sålbænke af eternit under vinduerne.
- Loftplader: bløde, lyse plader med huller eller mønster fra 1954 til 1980, og hårde Internit-plader fra 1956 til 1979.
- Vægplader og beklædning: hårde fibercementplader bag radiatorer, i bryggers, i garager og skure.
- Fliseklæb: grå eller sort klæb under fliser i badeværelse og køkken fra 1960'erne og 70'erne, frem til omkring 1980.
- Gulve: vinylfliser, vinylbaner og den sorte bitumenlim under dem, fra 1930 til 1980.
- Spartel-, fuge- og pudsmasse: spartlede lofter og vægge, fuger omkring vinduer og asbestpuds, frem til omkring 1980.
- Rørisolering: kiselgur, asbestpap og gaze om varmerør, især i huse fra før 1972 og i mindre omfang frem til omkring 1980.
- Kedler og fyr: isolering, pakninger og snore i gamle kedler, fyr og brændeovne.
- Ventilationskanaler og aftræk: rør og kanaler af asbestcement til ventilation og aftræk.
- Eltavler og brandsikring: bagplader i gamle eltavler og brandsikring omkring skorstene og gennemføringer.
- Skure, carporte og udhuse: bølgeplader på de små bygninger, som tit bliver glemt, når huset er tjekket.
Sætter du kryds ved et eller flere punkter i et hus fra før 1990, er næste skridt ikke at pille ved det, men at få taget en prøve af netop det materiale.
Hvordan ser asbest ud?
Det korte svar er, at du ikke kan se det. Asbestfibrene er blandet i cement, lim eller puds, og materialet ser ud som materialet uden asbest. En eternitplade med asbest og en uden er ens for øjet. En fliseklæb med asbest er grå, som fliseklæb er. Der findes ingen farve, lugt eller overflade, du kan kende asbest på, og heller ikke på et billede.
For danske bølgeplader af eternit er der ét hint, du kan bruge: nummeret, der er præget i pladen. Har pladen et nummer på 8 cifre, der begynder med 4 eller 5, eller et nummer med bogstaver (fx NT), er den fremstillet uden asbest. Har den et nummer på 5–7 cifre uden bogstaver, typisk begyndende med 0, 1, 3, 5, 6, 7, 8 eller 9, er den som regel med asbest. Udenlandske plader kan ikke bestemmes ud fra nummeret.
Nummeret er et hint, ikke et svar. Det kan være skjult under mos, pladerne kan være lagt af restlagre fra flere produktioner, og det siger intet om taget under pladerne. Det eneste, der giver et svar, er en prøve af materialet, analyseret på et laboratorium. Det gælder tagplader, og det gælder alt andet.
Det, du kan se, er de materialer, asbesten typisk sad i: grå bølgeplader med et præget nummer og en ru, fibret brudkant; hvid eller grå rørisolering pakket ind i lærred eller gips omkring varmerør; sort eller grå klæb under gamle fliser; bløde, lyse loftplader med huller eller mønster. Genkender du et af dem i et hus fra før 1990, er det ikke et svar. Det er en grund til at få taget en prøve .
Hvad gør du, hvis du har mistanke om asbest?
Arbejdstilsynets regel er enkel: Er der den mindste grund til mistanke, skal arbejdet behandles som asbestarbejde, indtil en prøve har vist andet. Det giver tre trin:
- Lad materialet være. Bor, slib, knæk eller skrab ikke i det, og lad være med at feje eller støvsuge støv fra det op med en almindelig støvsuger.
- Få taget en prøve. En asbestundersøgelse tager prøver af de relevante materialer og får dem analyseret på et laboratorium. Prøvetagning skal ikke anmeldes til Arbejdstilsynet, og du får et skriftligt svar pr. materiale.
- Planlæg ud fra svaret. Intakt asbest kan blive siddende eller indkapsles; beskadiget asbest, eller asbest der står i vejen for en renovering, skal fjernes, og det kræver autorisation.
Skal du købe et hus fra før 1990, så få prøverne taget, før du skriver under. En asbestundersøgelse koster en brøkdel af en sanering, og den fortæller dig, hvad du reelt overtager.
